Sammenhænge med danskfaget

Mulige sammenhænge til og relevans for danskfaget

I de eksisterende mål for faget (efter 6. klassetrin) er der særligt to, som kan pege ind i arbejde med micro:bits i en danskfaglig kontekst. Det ene findes under "fremstilling", hvor eleverne bl.a. skal kunne udarbejde interaktive produktioner, og det andet under "krop og drama", hvor eleverne skal kunne skabe fælles fortællinger sammen med andre. Velvidende at disse mål sagtens kan nås uden en micro:bit, og for det sidste måls vedkommende helt uden digital teknologi, så kan den tænkes ind her.

Derudover afprøves den nye faglighed "Teknologiforståelse" p.t. i delmængder i faget dansk. I kan finde forsøgsmålene samt udvidet læseplan og vejledning her: https://www.emu.dk/grundskole/teknologiforstaelse. Efter forsøget tages der stilling til, hvordan denne nye faglighed skal integreres i grundskolen.

Kort fortalt afprøves tre nye færdigheds-/vidensområder i danskfaget, nemlig:

  • Digital design og designprocesser under kompetenceområdet fremstilling.

  • Digital myndiggørelse under kompetenceområdet kommunikation.

  • Digital sikkerhed under kompetenceområdet kommunikation.

En særlig danskfaglig opgave er at svare på, hvordan teknologier medierer børn og unges omgang med verden. Nedenfor er lavet et par nedslag i forsøgslæseplanen, som kan give en ramme for arbejdet med micro:bits:

"I dansk arbejdes med begrebet tekst. Tekst omfatter i denne sammenhæng både mono- og multimodale tekster, der er produceret både i skrift, tale, billede og lyd, fx film, hjemmesider, artikler, taler, fotos osv. I arbejdet med teknologiforståelse i dansk vil tekstbegrebet også kunne omhandle digitale artefakter, hvor digitale artefakter forstås som en applikation eller et device, der er skabt med en særlig intentionalitet.

(...) Som nyt færdigheds- og vidensområde under kompetenceområdet kommunikation, sætter digital myndiggørelse fokus på indlejring af holdninger og værdier i digitale artefakter – dels i eksisterende digitale artefakter, dels i elevernes egne konstruktioner."

Eleverne skal så at sige "kode for at afkode". Afkodningen består af en række enkeltdele:

  • teknologianalyse

  • formålsanalyse

  • brugsstudier

  • konsekvensvurdering

Udfra analyse og refleksion skal eleverne lære at udvikle nye forslag til redesign af digitale artefakter og opleve, at de selv kan skabe og påvirke den digitale udvikling.

Her kan micro:bitten være med til at åbne for en gryende ny faglighed i danskfaget.